Velkommen til Skelager Kollegiet

Skelager Kollegiet stod klar til indflytning i efteråret 1997. Kollegiet bestod fra starten af 74 etværelses og 28 toværelses lejligheder. Kollegiet er siden blevet udvidet, og med indvielsen af den nye fløj i sommeren 2002 er kollegiet nu oppe på 135 lejligheder (etværelses, toværelses, dubletter, firletter), der tilsammen rummer ca. 185 glade kollegianere. Du kan se vejledende ventetider og skrive dig op til en lejlighed på www.ungdomsboligaarhus.dk. Information om lejligheder/værelser, plantegninger og priser kan også findes her.

Beliggenhed
Kollegiet er beliggende på Skejbygårdsvej 1-11 i den nordlige del af Århus. Det tager kun ca. 15 minutter at cykle ned til universitetet og ca. 30 min på cykel til midtbyen. Kollegiet er nabo til en række store uddannelsesinstitutioner som Jysk Pædagogseminarium, Fysioterapeutskolen, Aarhus Købmandsskole og Århus Amtsgymnasium. Skejbyområdet er præget af mange kollegiebyggerier, og der findes diverse indkøbsmuligheder i nærheden. Indenfor fem minutters cykeltid findes såvel Føtex, Kvickly, Netto, Rema 1000 og Aldi. I nærheden findes der ligeledes diverse specialforretninger i Skejbycentret på Skelagervej 5-9 og i Veri Centret på Frijsenborgvej 5, hvor det nærmeste posthus også er beliggende.

Fællesrum
Kollegiet har et fællesrum med fjernsyn med den store tv-pakke og spil (bl.a. bordfodbold, bordtennis og brætspil). Dertil kommer et fælleshus som udlejes til beboernes egne arrangementer, og som også benyttes til festudvalgets aktiviteter. Hver lejlighed har et tilhørende pulterkammer kælderen, og der er også cykelværksted med kompressor og et fællesvaskeri. Kollegiet er omgivet af en række grønne områder, som om sommeren flittigt bliver brugt til afslapning, solbadning, boldspil og grill.

Telefon
Kollegiet er medlem af Bolignet-Aarhus, og derfor har hvert værelse såvel telefonforbindelse (med gratis intern telefoni) som frit bredbåndsinternet.

Vaskeri

En del af kælderen under bygning 5 er indrettet som vaskerum for alle os kollegianere. Der findes i skrivende stund 6 vaskemaskiner og 3 tørretumblere dernede, som man kan benytte sig af lige så tosset man vil - mod betaling. Betalingen for en vask beløber sig til 10,- kroner og prisen for brug af tørretumblererne er 8,-. Vaskemiddel/skyllemiddel er inkluderet i prisen. For at der ikke skal ligge kontanter i vaskerummet, så er betalingsmidlet et kort, som man få udleveret sammen med beboermappe og nøgler. Vaskeriet har åbent på alle tider af døgnet.


Ved siden af vaskerummet findes et tørrerum med tørrestativer, hvor det er muligt at hænge sit tøj til tørre. Her findes envidere strygebræt, strygejern og støvsugere til fri afbenyttelse. På kollegiets udendørsarealer findes der også tørrestativer, som kan benyttes, når vejret tillader det. 

Hjælp med til at holde vaskeriet rent og pænt. Ryd op efter dig selv, tag kun andres tøj ned hvis dette er tørt og husk at rense fnugfiltret i tørretumblerne både før og efter brug. Vær opmærksom på, at vaskemaskine nr. 1 er den eneste, hvor du kan bruge dit eget vaskemiddel/skyllemiddel. Tag derfor hensyn til allergikere og benyt kun maskine 1, hvis ingen anden maskine er ledig. Husk at fjerne dit tøj fra tørrerummet, så snart det er tørt. Bestyrelsen bortskaffer ca. hvert halve år alt glemt tøj i tørrerummet med en måneds varsel. 

Transportmidler

Parkeringsplads
Skelagerkollegiet har en privat parkeringsplads, som frit kan benyttes af alle beboere og deres gæster.

Cykelskure
Til hver blok hører et aflåst cykelskur, hvor beboere opfordres til at placere deres cykler fremfor på gangstierne.

Udover dette kører bus 6A mellem Skåde/Holme og Risskov ca. hvert 10. minut, denne kan blandt andet kobles med 1A, som både stopper i midtbyen og ved universitetet.

Bus nr. 45 (mod Lystrup) er den eneste natbus, som kommer i nærheden af kollegiet. Den kører fra Park Allé fredag og lørdag nat kl. 01:00, 02:30 og 4:00, og stopper ved Skejby Centret.

Køreplanerne for bybusserne i Århus kan findes her.

Regler om knallert/scooter/motorcykel kørsel på stierne
Det er ulovligt at køre på scooter/knallert eller motorcykel på kollegiets stier. Dette skyldes problemer med larm og placering af scootere/knallerter/motorcykler til gene for andre beboere. Reglerne gælder ikke for handicapkøretøjer. Tænk altid på dine naboer, når du parkerer knallerter/scootere, motorcykler og ganske almindelige cykler på stierne. Sørg for at du ikke spærer for gennemgang og for adgang til opslagstavler/postkasser. Husk ligeledes at der ifølge brandreglementet ikke må stå større ting på stierne, dette gælder især på gangene.

Affald

Bevidsthed om miljøet på kollegiet

Vi har på kollegiet nogle problemer vedrørende korrekt behandling af affald. På denne side kan du derfor finde oplysninger om, hvordan du bortskaffer dit affald korrekt.


Smid dit affald i de mindst fyldte containere. Er containerne overfyldte på
afhentningsdatoen, er dette særdeles omkostningsfyldt for kollegiet, og dette vil føre til stigninger i huslejen. Samlet har vi plads nok til affaldet. Ligeledes har vi haft problemer med rotter pga. overfyldte og lettilgængelige containere. 

  • Affaldscontainerne er til almindeligt affald fra husholdningen, og intet andet.

  • Der er affaldscontainere til papir, pap og blade, og til dette formål alene. Disse findes ved siden af de almindelige affaldscontainerne ved alle blokke.

  • Der er en flaske- og glascontainer, denne findes ved porten mellem blok 1 og 3. Husk at containeren kun er til rengjorte husholdningsglas og flasker.

Storskrald og andet affald
Lad venligst være med at bortskaffe dit affald, ved at stille det i porten. Vi vil gerne være gode venner med brandmyndighederne, og sikre mulighederne for passage. Ved ingangen til parkeringspladsen findes et bur, som du kan skaffe dig adgang til med din almindelige hoveddørsnøgle. I buret kan du bortskaffe storskrald, elektronik, spraydåser, andet miljøfarligt affald med videre.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre med dit affald, kan du kontakte
Varmemesteren.

Hjælp kollegiet, og afskaf dit affald på korrekt vis.

Kollegiet på Facebook

Telefonliste

På denne side finder du en telefonliste for Skelagerkollegiet. Har du glemt dit fastnetnummer? Skal du ringe til en medkollegianer men kan ikke huske vedkommendes nummer? Så er det her du finder nummeret.

Telefonliste

Fællesrum

Alle kollegiets beboere har adgang til Fællesrummet, der findes i kælderen under blok 5 ved siden af varmemesterens kontor. Din almindelige husnøgle virker til Fællesrummet. I Fællesrummet findes forskellige brætspil, bordfodbold, bordtennis, tv med den store tv-pakke, video, anlæg, dvd, aviser, pokerbord og forskellige udendørsspil til frit brug.  Fællesrummet bliver jævnligt benyttet til afholdelse af arrangementer for hele kollegiet - fx filmhygge, spilhygge, pokerturnering og bordfodboldturnering. Du kan altid holde dig orienteret om de kommende arrangemnter vha. arrangementskalenderen.

Fællesrummet er et rum til at hygge i. Det er ikke tilladt at holde fest der. De ophængte ordensregler bedes overholdt. Husk at rydde op efter dig selv, når du har brugt Fællesrummet. Smid skrald ud, stil møblerne på plads og sluk for lys og tv. 

Øvrige faciliteter

Pulterrum
Hvert lejemål på Skelagerkollegiet har sit eget pulterrum. Du kan benytte det til at opbevare de ting, som du ikke har plads til på dit værelse eller i din lejlighed. 

Grill
På Skelager Kollegiet har vi en del griller til fri afbenyttelse. De største griller står ved Fælleshuset, mens mindre kuglegriller står under den trappe, som leder fra blok 5 ned til vaskeriet. Det er vigtigt, at du husker at rengøre grillen og sætte denne på plads efter brug. 

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed: Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 

Energimærke for Skelager K
ollegiet