Alle kollegiets beboere har adgang til Fællesrummet, der findes i kælderen under blok 5 ved siden af varmemesterens kontor. Din almindelige husnøgle virker til Fællesrummet. I Fællesrummet findes forskellige brætspil, bordfodbold, bordtennis, tv med den store tv-pakke, video, anlæg, dvd, aviser, pokerbord og forskellige udendørsspil til frit brug. Fællesrummet bliver jævnligt benyttet til afholdelse af arrangementer for hele kollegiet - fx filmhygge, spilhygge, pokerturnering og bordfodboldturnering. Du kan altid holde dig orienteret om de kommende arrangemnter vha. arrangementskalenderen.
Fællesrummet er et rum til at hygge i. Det er ikke tilladt at holde fest der. De ophængte ordensregler bedes overholdt. Husk at rydde op efter dig selv, når du har brugt Fællesrummet. Smid skrald ud, stil møblerne på plads og sluk for lys og tv.